Vaskeanvisning

Type 1: Sjaler og tørklæder

Vask i rigeligt, lunkent vand tilsat vaskemiddel til uld eller uld og silke. Læg ikke filtede sjaler/tørklæder i blød, men bevæg sjalet/tørklædet stille rundt i vandet. Skyl grundigt i lunkent vand og tilsæt sidste hold skyllevand en anelse skyllemiddel. Centrifuger gerne i vaskemaskine og bred sjalet/tørklædet ud på et håndklæde eller hæng det til tørre over f. eks en stang til et badeforhæng.

 

Type 2: Strikket og filtet hue

Hvis der ikke er monteret broche eller andet, der ikke er vaskbart, kan en strikket og filtet hue vaskes på et 30° uld-program i vaskemaskine. Brug vaskemiddel til uld eller uld og silke. Det anbefales at vaske huen alene. Når huen er vasket færdig, tilpasses den ”ejeren” ved, at tage huen på mens den endnu er fugtig og derefter sætte den til tørre f. eks på en stor flaske eller på et skaft. Alternativt kan den ligge-tørre på et håndklæde.  

 

Type 3: Strikket og filtet taske

Strikkede og filtede tasker kan vaskes på et 30° uld-program i vaskemaskine. Brug vaskemiddel til uld eller uld og silke. Det anbefales at vaske tasken alene. Når tasken er vasket færdig, trækkes den i facon mens den endnu er fugtig og derefter lægges den til tørre på et håndklæde.